Ove / Ovesen

Billede af Per Korning Ove

Per Korning Ove

 

 

Kristrup

 

Frederik IV´s rytterskoler 

og deres placering i rytterdistrikterne
 

Under Den store nordiske krig  (1700-1720) mente kongen, Frederik IV, at rytterhæren måtte gøres mere effektiv, så i årene 1715-1718 samlede han derfor krongodset i 12 rytterdistrikter, som blev fordelt strategisk over hele landet. Frederik IV bestemte, at der i hvert af disse rytterdistrikter skulle opføres 20 skoler, men kun 2 af de 12 rytterdistrikter fik dog opført de planlagte 20 skoler. I nogle distrikter blev der "sparet" nogle skoler, mens andre rytterdistrikter til gengæld fik øget deres antal, f.eks. i Falster rytterdistrikt, hvor der blev opført hele 27 skoler.

I 1724 afhændede Frederik IV store dele af sine besiddelser på Lolland. Det medførte, at der i 1726 blev oprettet et 13. rytterdistrikt på Møn, hvor der blev opført 10 skoler, idet man ´sparede´ 9 skoler fra Lolland og 1 fra Dronningborg rytterdistrikt.

Endelig blev der ved en kongelig resolution 1727 faktisk opført yderligere en Rytterskole på Bogø. Denne skole er derfor sådan set Rytterskole nr. 241.  

Ingen af Rytterskolerne står i dag, som de så ud, da de blev opført i perioden mellem 1722 og 1727. Adskillige er nedrevet eller bygget om til ukendelighed, men en lille del af de kønne skoler eksisterer heldigvis stadig i en form, som er nogenlunde i overensstemmelse med det oprindelige udseende. Langt de fleste af sandstenstavlerne, som var indmuret over døren til "De kongelige Skoler", eksisterer også endnu, de fleste som mindeplader på vægge i moderne skoler. De 11 Rytterskoler på Lolland fik i øvrigt aldrig en sådan sandstenstavle, fordi krongodset som nævnt blev solgt, inden mindetavlerne blev sat op.

 

 Mindetavle fra Borup

Mindetavlen af sandsten fra en af Rytterskolerne i Borup og Råsted (Dronningborg Rytterdistrikt) blev i 1964 opsat i muren på den dengang nyopførte "Rytterskolen" i Randers.

Selv om der er lidt forskel på de mange bevarede tavler, er inskription på latin og dansk  under det kongelige spejlmonogram altid den samme. 

 

Under den latinske tekst står så dette vers på dansk:

Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet.
At Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet
Thi yder ieg min Tack, og breeder ud dit Navn,
Og bygger skoler op, De Fattige til Gavn.
GUD lad i dette Værck Din Naades Fylde kiende;
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende:
Lad altid paa min Stool een findes af min Ætt
Som meener DIG MIN GUD, og DISSE SKOLER Rætt.


 

 Kort over rytterdistrikterne Kort over rytterskolerne

 

De 12 rytterdistrikters placering i landsdelene (billede til venstre).  Kortet til højre (fra Brønshøj Museum) viser de enkelte rytterskolers beliggenhed.

 

Dronningborg Rytterdistrikt - Rytterskole

 

Kristrup


 Under taget på rytterskolen
Under taget på rytterskolebygningen gemmer sig stadig
den originale trækonstruktion fra begyndelsen af 1700-tallet. Bemærk trædyvlerne.


Skolebygningen idag

 Mindeplade

"Vi bygge paa Frederik den Fjerdes Grund.
Hans Tanke med Skolen var god og sund.
Gid Skolen, vi bygge, maa altid være
Til Barnets Gavn og til Skolens Ære!"

Tavlen blev nedtaget fra rytterskolen i 1898 og genopsat på en nyopført skole i Kristrup. Den grå sten, som er af en lidt grov stenart, er velbevaret, men noget vejrslidt. Teksten bærer tydelige spor af, at den tidligere har været trukket op med sort farve.

 Kristrup ny skole med mindeplade

Mindeplade fra Kristryp ny skole i nærbillede 


Sandstenstavlen fra rytterskolen er i dag indmuret på gårdsiden i østfløjen på den nuværende skole i Kristrup (billedet til venstre).

 

©  COPYRIGHT 2008 ALL RIGHTS RESERVED PER KORNING OVE.