Morten bisp
Helgenen Morten eller Martin, som han hedder nede i Europa, var den der hjalp de fattige og nødlidende og mere end 3000 kirker i Frankrig er opkaldt efter ham. Martin blev født i begyndelsen af 300-tallet i Ungarn af romerske forældre. Han var ung rytterofficer i den romerske hær, og da han en dag red gennem byporten, lå der på jorden en udhungret og nøgen mand. Martin standsede sin hest, steg af, trak sit sværd og kløvede sin kappe i to halvdele. Den ene halvdel gav han til den fattige tigger, og den anden beholdt han selv.
Den efterfølgende nat viste Herren sig for ham i en drøm, og han besluttede sig derefter til at blive døbt og forlade romer hæren. Senere slog han sig ned i Poitiers i Frankrig. Her grundlagde han den første franske munkeorden. Legenden fortæller, at Martin udover at bruge al sin tid og flid på at hjælpe de nødlidende og fattige også kunne udføre mirakler. En samtidig historieskriver beretter, at Martin kunne vække døde til live. Han har helbredt tusindvis af syge mennesker fra lammelse, blindhed og stumhed. Han kunne kontrollere dyr og fugles bevægelser.
Omkring midten af 300-tallet dør biskoppen af Tours, og befolkningen ønskede at få munken Martin som ny biskop. Martin ønskede på ingen måde at ændre sin tilværelse. For at undgå udnævnelse søgte han ly i en gåseflok. Men gæssene røbede ham ved at skræppe. Meget mod sin vilje blev han altså alligevel udnævnt til biskop. Han bestred embedet ved fortsat at være munk og kollegerne og præster udtrykte vrede over, at han ikke havde en adfærd, som en biskop burde have.
Befolkningen derimod var glad for ham, og da han døde i 397 var uenigheden stor om, hvor han skulle begraves. Da Martin dør, er han nær ved Poitiers, stedet hvor han grundlagde sit kloster og folkene der mente naturligvis, at hans gravsted burde være på det sted. Men i nattens mørke stjal folk fra Tours liget af den døde biskop Martin og sejlede ham ned ad Loirefloden til Tours, hvor hans grav således befinder sig.
På kalenderen står der den 11. november „Morten Bisp“, den dag da Sankt Martin blev begravet. Overleveringen siger, at vi spiser gås aftenen før for at straffe fuglen for at røbe Sankt Martins skjulested. Det kunne også være fordi den store slagtedag i det nordlige ligger tæt på denne dato.