Ove / Ovesen

Billede af Per Korning Ove

Per Korning Ove

 

 

Kristrup

Kristrup kirke

 

Kristrup kirke

 

Kristrup Kirke kan føre sin historie tilbage til første halvdel af 1100-tallet, men det meste af den nuværende kirke er først opført i 1847.

Den første kirke, som blev bygget på bakken, blev opført i granitkvadre og bestod kun af kor og skib. Alligevel vakte byggeriet opsigt, da det efter datidens forhold var en stor opgave at bygge en stenkirke. Kirken blev indviet til Skt. Anna, Jesu mormor.

Som så mange andre danske kirker var Kristrup Kirke oprindeligt privat ejet. I 1697 overdrog oberst Hans Friis af Hevringsholm kirken til Den hørningske Stiftelse, som han samtidig oprettede. Kirken var i stiftelsens eje i 215 år - frem til 1912, hvor kirken overgik til selveje.

Desværre blev kirken i begyndelsen af 1800-tallet dårligt vedligeholdt, og i 1846 var den i så dårlig stand, at det blev bestemt at iværksætte en hovedreparation. Arkitekten gik så grundigt til værks, at der året efter stod en næsten nyopført kirke på bakken. Kun vestgavlen og lidt af syd- og nord-murene blev bevaret. Heldigvis blev døbefonten, altertavlen og prædikestolen fra den gamle kirke bevaret.

Til gengæld forsvandt en unik portal, der var opført ved præstedøren. Delene heraf er dog senere genfundet.

I dag fremtræder kirken udvendigt næsten som ved indvielsen i 1847. Indvendig har den gennemgået større restaureringer i 1908, 1948 og 1998.

 

 

©  COPYRIGHT 2008 ALL RIGHTS RESERVED PER KORNING OVE.