Ove / Ovesen

Billede af Per Korning Ove

Per Korning Ove

 

 

SCT. MORTENS

Klokkespillet

 

I forbindelse med Sct. Mortens Kirkes 500 års jubilæum i 1994 blev der gennem offentlige indsamlinger og en lang række donationer fra fonde, private virksomheder samt Randers Byråd skaffet midler til anskaffelse af et klokkespil. Det er naturligt placeret i løgkuplen under kirkespiret. Det består af 48 bronzeklokker, hvor den mindste er en ganske lille og ubetydelig af vægt og den største vejer 250 kilo. Klokkespillet rangerer altså blandt et af de største i norden.

Slagbordet, eller stokklaviaturet, der aktiverer klokkerne ligner mest et klaver, men ligesom på et orgel spilles der både med hænderne og fødderne. Klaviaturets sorte og hvide tangenter er på klokkespillet udformet som træstave. Klokkenisten slår ned med knyttede næver. Ved særlige lejligheder må klokkenisten kravle op i det trange kirketårn, men ellers styres klokkespillet elektronisk via en computer. Der er indkodet mange hundrede melodier med både kirkelig og verdslig musik, der alt efter tidspunkt på dagen og årstiden på faste tidspunkter lyder ud over byen til glæde og eftertanke for byens borgere og gæster.

 

 Klokkespillet

 

Sct. Mortens Kirkes klokkespil lød første gang ud over byens tage, søndag den 11. september 1994. Nordens mest kendte og hidtil største klokkespil er Kong Frederik IX´s Klokkespil i Løgumkloster, hvor også den ene af fire europæiske uddannelsessteder for klokkenister er placeret.

 

©  COPYRIGHT 2008 ALL RIGHTS RESERVED PER KORNING OVE.