Kirkeskibene
Ofte er det sparsomme dokumentationer kirkernes protokoller rundt om i landet giver, når der er tale om kirkeskibene og deres givere. Man har ganske enkelt ikke taget dem helt alvorligt. Ofte har man ringeagtet dem som husflid uden særlig kunstnerisk og historisk værdi og ikke betragtet dem som rigtigt kirkeinventar på linie med lysekroner og anden kostbar kirkekunst.
Det er den almindelige opfattelse at giveren af et kirkeskib tilhørte de søfarende og at det er en taknemmeligheds- eller takkegave. Sådan behøver det bestemt ikke at være. De fleste skibsmodeller er i virkeligheden skænket som symbolske gaver. Skibet opfattes som et sindbillede på menneskelivet og sammenlignes med en sejlads fra vugge til grav som fører sjælen over det vidstrakte hav i storm og blæst, i stille i sol og regn indtil det når den himmelske havn.
Sct. Mortens Kirke har tre kirkeskibe der alle som traditionen byder stævner frem under buerne mod alteret. Orlogsskibet „Epeneser “ hænger i det søndre sideskib det er dateret 1787 og ophængt i 1806. Giveren er koffardikaptajn A. M. Frost. Orlogsfregatten „Cecilie“ var oprindelig navnløs, men blev navngivet ved en fuldstændig renovering i 1959-61. Det blev ophængt i 1804 som en gave fra skibstømrer Niels Smidt. Det hænger i dag i nordre sideskibs vestlige ende. Orlogsskibet „Randers“ som er et klenodie også fordi det er landets ældst daterede kirkeskib. Det hænger i nordre sideskibs østlige ende. Det gennemgik en omfattende restaurering i 1976. Modellen er givet af senere borgmester Jesper Lauritzen i 1632, men synes at være yngre.