Lauridsen

Billede af Per Korning Ove

Per Korning Ove

 

 

HOVED
TILLÆG

Side 450

 

Mand: "Du maa tænke paa hver Øre, du giver ud, for saadan er vi stillet." Jeg bestræbte mig for det. Senere hen fik jeg 15 Kr., og saa havde jeg lidt Æggepenge.

Min allerførste Bestræbelse gik ud paa at skaffe hver af Gaardens Folk sin egen Seng. Jeg syntes, at det hørte med til Menneskerettighederne, og jeg var glad for hvert Dynebetræk og hver Pude, jeg kunde spare sammen til, og alt kom omsider, selv om det tog Tid. —

Vi behandlede selv vor Mælk, kærnede Smør og lavede Ost. Vi bagte og bryggede, som det var Skik paa Landet i de Tider, og det gav jo Arbejde, særlig til Husmoderen, der maatte have Ansvaret paa disse Punkter.

Senere fik vi Fællesmejeriet oprettet. Bageren leverede Brød og Bryggeren Øl.

Haven havde vi ogsaa at passe, og det var et morsomt Arbejde. Det var mig en stor Glæde at gøre pænt derude. —

Min Mands Far og Stedmor flyttede op paa "Pedersminde" med deres 5 yngste Børn. Men "gamle Per Laursen" holdt af sit gamle Hjem, og det var ham lidt svært at flytte ud. "Mette Per Laursen" var os altid en god Bedstemor, som vore Børn holdt af.

Tiderne randt,  og i Aarene,  der gik, fik vi 8 Børn, hvoraf de to er døde. —

Paa gamle Per Laursens Hundredaarsdag, den 14. Juli 1903, der holdtes i vort Hjem, talte Lærer Jørgensen om, hvorledes den grundtvigske Vækkelse var kommen til disse Egne, og hvorledes det var Peder Lauridsen og hans Hustru Magdalene, der aabnede "Grønvang" for kirkelige Møder, hvor Birkedal, Skræppenborg m. fl., kom og talte, samt fortalte om, at "den skønne Magdalene" var en trosvarm Kvinde, der satte noget ind paa at vinde sin Mand og sine Medmennesker for sit Livssyn. Jeg talte lidt om Indskriften paa Peder Lauridsens Gravsten "Manden troede det Guds Ord, Herren talede." Og vi sang "Guds Ord det er vort Arvegods, det skal vort Afkoms være". De kirkelige Møder, der af holdtes paa "Grønvang", fortsattes ogsaa i Mette Per Laursens Tid. Jeg deltog i dem, da jeg første Gang var Elev paa Askov. —

Askov Højskole lukkede gæstfrit sine Døre op for Egnens Folk hver Søndag til Foredrag. Højskolens store Indflydelse paa hele Omegnen kan Folk ikke være taknemmelige nok for.

 

VI.

Maren Lauridsens Lejlighedssange.

Fru Maren Lauridsen har skrevet mange Sange, hvoraf enkelte medtages her. Der er f. Eks. Sange til Ludvig Schrøder, Bjørnson, Jonas Lie, Charlotte Schrøder, Amalie Høgsbro og gamle Grete.

 

Da Ludvig Schrøder fyldte 70 Aar.

Til Festen i Askov vi stævned hid i Dag, 
det er saa stor en Idrætsmand, for hvem vi hejser Flag. 
Vi ham vor Tak vil bringe af Hjertets varme Trang, 
og den skal frejdig klinge i denne jævne Sang.
 
"Vort Modersmaal er dejligt"; det viste Du os tit, 
naar Aand der er i Ordet, da Vej det finder frit. 
Fra Hjerte og til Hjerte det bringer altid Bud, 
naar det er trangt af Sorg, eller bringer Glæden ud.
 
Som Du i Ungdomsdage Dig stilled i en Hær,
der ud til Folket drog med Oplysning af Værd,
din Ungdomsdrøm blev smukt af din Manddom friet ind,
og end iblandt os staar Du, saa rank og ung af Sind.
 
 

 

©  COPYRIGHT 2008 ALL RIGHTS RESERVED PER KORNING OVE.