Side 439
Hustrus, Christense Dyres, Navnes Forbogstaver og Vaabner staar indgravet paa Lysestagerne og paa Kirkens Kalk og Disk. De andre Lysestager er nyere.
Altertavlen med det store, smukke Billede af "Nedtagelsen af Korset", en Kopi efter den store italienske Kunstner Fra Bartolomeo (d. 1517), blev skænket Kirken i 1897 af Terman Blok i Esbjerg (for paa Kærsdalgaard). Indskriften er nu bleven forandret til: "Hans Død er vor Sejr!", der kortelig peger paa det, Billedet skal minde os om.
Naar vi nu glæder os over den smukke, saa at sige foryngede Skikkelse, hvori Kirkens Indre fremtræder, da ved vi sikkert alle, at dette skyldes et enkelt Menneske, der vel nødigt ønsker sit Navn særlig fremdraget, men som vi dog vist alle maa tænke paa, og som vi skylder en varm Tak: Fru Maren Lauridsen paa "Grønvang". For nogle Aar siden skænkede hun os det smukke Orgel. Nu har hun følt Trang til at lade Kirken her, hvor hun har tilbragt lykkelige Aar i Ungdomstiden og senere hen, blive smykket saa festligt som muligt og med den Støtte, hun kunde faa hos dygtige Kunstnere og Haandværkere.
Maatte nu ogsaa dette Kirkerum i sin ny Skikkelse blive et kært Sted for mange at gæste, saa man kunde føle sig mere og mere hjemme her og sande det, de gamle Love udtrykte saaledes: "Kirken her hver kristen Mands Hjemhus være!" eller som Kong David synger (i den 84. Salme): "En Dag i Herrens Forgaarde er bedre end tusinde søgne", og "Jeg vil hellere ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end bo i Ugudelighedens Telte." — Det skulde jo være saaledes, at Kirkerummet maa — som Skik er i romersk-katolske Lande — staa aabent hver Dag, hele Dagen igennem, for hvem der kunde ønske at sidde i en stille Andagtsstund herinde, borte fra al Larmen og Uroen derude i Verden for at være alene med sin Gud. Det ske da ogsaa fremtidig her iblandt os!
v.
Fru Maren Lauridsens Optegnelser.
(Fru Maren Lauridsen har paa Opfordring optegnet sine Minder fra sit rige Liv. Da vi synes, de hører hjemme i Slægtsbogen, optager vi dem her i Hoved-Tillæget.)
FORORD
Enhver Far eller Mor burde skrive lidt om sit Barndoms- og Ungdomsliv for sine Børn — skrive det jævnt, som man erindrer det og uden Hensyn til det sprogligt rigtige. Det er Livet, som det er levet, man vil fortælle om, for at de unge kan se, hvorledes vor Barndom og Ungdom blev levet. Det blev jo, om det lykkedes, et Stykke Slægtshistorie, som muligt kunde interessere de efterlevende og give dem adskillige Vink.
København og Vejen 1920.
Maren Lauridsen.
Mine Forældre var begge to jævne Folk fra Landet, opfødte og vante til landligt Arbejde og Levevis i det hele.
Min Far, Ole Jensen, var Søn af Jens Olsen, "Blindekildegaard" i Landsgrav ved Slagelse. Han havde 3 Søstre, Karen, Gertrud og Marie.
Til mine Barndomsminder hører det til noget af det mest fornøjelige. naar vi besøgte en af disse Slægtninge. Karen var gift i Landsgrav med Per Asser. Hun døde som ung Mor fra Drengene Hans og Ole Persen. (Hans blev gift i Munkebjergby og Ole i Skovsø). — Gertrud var gift i Skørpinge med Ole Larsen. Hun var "som et pillet Æg", alt var rent og propert i hendes Hjem, og hun var selv en smuk gammel Bondekone. Jeg kan huske hendes Silkehuer (Atlaskes med Borter og Striber), hendes fine Hvergarnskjole og uendelig blanke Sko, hendes snehvide Dug og hendes dejlige Klejner (med Sukker strøet paa).