Side 435
i et Antal af ca. 140, Deltagerne i det for Tiden stedfindende Højskolelærerkursus, Journalistforeningens Formand, Redaktør Franz v. Jessen, der opholdt sig paa Askov som Forstanderens private Gæst, Repræsentanter for Hovedstads- og Provins-pressen o. m. fl.
Forstander Appel talte for Kongen, Pastor Helweg for Dronningen og Højskolelærer Nutzhorn for de kongelige Børn. —
Derefter blev Højskolen beset, og om Aftenen ved Titiden ankom de kongelige Gæster til "Grønvang". Hele Gaarden og Haven var fyldt med Mennesker, som bragte Kongen og Dronningen et Fakkeltog, og der var saa stor Trængsel, at flere blev løftet op over høje Tjørnehække og baaret afsted. Plæner og Rosenbede nedtraadtes; men det var stemningsfuldt og smukt at se den store Menneskemængde og de lysende Fakler i den klare Juliaften. Kongen takkede for Fakkeltoget fra Verandaen, — der blev raabt Hurra og sunget Sange. Saa blev der budt en let Aftensmad. Far bød de kongelige Gæster Velkommen, og vi gjorde selvfølgelig alt for at gøre Opholdet saa behageligt og godt som muligt, men et Kongeslots Komfort og Stil havde vi nu ikke at byde. — Det faldt jo af sig selv, at et saadant Besøg maatte foregaa under jævne, frie Former. —
Jeg husker en lille Episode. — Da de kongelige Gæster var kommen ind i Dagligstuen, vilde jeg, som sædvanlig, som en høflig Værtinde bede Gæsterne tage Plads. "Vil Deres Majestaet ikke tage Plads," sagde jeg uden Undseelse til Dronningen — hun hørte mig ikke. Jeg gentog min velmente Elskværdighed —
— uden Resultat. En Gang til forsøgte jeg at faa Hendes Majestæt til at tage Plads, da jeg tænkte, at den gamle Dame maatte være træt. — Jeg blev fuldstændig ignoreret, og Dronningen stod — rank som en Søjle — og talte til en anden. Siden hørte jeg, at Hofetiketten byder, at Dronningen er Værtinde, selv i et fremmed Hus, at Hendes Majestæt staar og sidder, naar det behager hende, og at det er hende, som gør den, hun taler med, den Ære at bede ham eller hende tage Plads. Men det kunde jeg jo ikke vide. —
Ved 11-Tiden gik vore kongelige Gæster trætte til Ro, mens Soldater fra Fredericia stod Skildvagt uden for "Grønvang" den Nat. —
Kl. 7 mødtes alle ved Morgenbordet, muntre og fornøjede, de unge Prinsesser var elskværdige og naturlige og morede sig aabenbart "kongeligt" ved denne Oplevelse saa helt udenfor de sædvanlige Rammer. —
Kl. 8 fandt Afrejsen til Fanø Sted.
Ja det var Kongerejsens første Dag; for os var det jo en festlig Begivenhed — for Kongefamilien en stilfærdig Indledning til den 3 Ugers Lystrejse, fyldt med større og festligere Dage. —
IV.
Vejen Kirke.
Pastor Richters Tale ved Mindefesten.
Da vi for 25 Aar siden paa den sidste Søndag før Jul fik den ny Kirke i Vejen indviet, var der vel nok en og anden, der sendte venlige og vemodige Tanker tilbage til den gamle Kirke, ad hvis Døre mangfoldige Slægter i svundne Dage var gaaet ind for at hente Oplivelse og Trøst, og som nu var brudt ned. Det er i hvert Fald Tegn paa, at man har historisk Sans, naar man midt i Glæden over det ny, man gaar ind til, lader Tanken vandre tilbage til det, som forrige Tiders Mennesker var optagne af og følte sig tilfredse med.
Det var ogsaa Meningen, at den ny Kirke skulde bygges i samme Stil som den gamle — omend af andet Materiale — og at et og andet gammelt synligt Minde skulde følge med over i den ny Kirke. Stilen er jo den romanske, almin-