Side 433
Foruden Menneskene (ca. 150) var der 3 Par Stude spændt for, og der var en Hornblæser (Koed?), der blæste Signal. Naar Signalet lød, hivede man af "karsken Bælg". Men der kunde ikke køres uafbrudt som med en Vejtromle. Der var paa "Tønden" 1) anbragt 3 Jerndupper eller Knapper til at hægte Trosserne paa. Trosserne skulde for hver halve Omgang flyttes tilbage til den nederste Række Knapper. Naar dette var sket, og det store "Spand" var gaaet tilbage, hørte man atter Signalet og saa igen "en bitte Nøk". Der var altsaa mange Pustestunder. Det værste Stykke var Transporten op af Graven. Siden gik det lettere. Man havde begyndt fra Morgenstunden. Ved Middagstid svandt "Spandet" slemt ind, og Resultatet blev, at Maalet ikke naaedes den Dag. Men næste Søndag blev der taget fat paany. Og Maalet blev naaet. Stenen blev rejst og fik sin Inskription. Der blev plantet om den. Og nu maa fremmede, der kommer gennem Vejen By, nødvendigt standse for at dvæle ved den kønne og store Mindesten. — Til Indvielsen paa Fred. VII's Dødsdag, 15. Novbr., var der fremkommen 5 ny Sange, af hvilke vi gengiver en (af Paul la Cour):
| Han bygged paa Folkets Kærlighed, mens Dagene var korte, han byggede alt, mens Tiden led, han øste deraf sin Styrke. Og som han byggede, han den vandt, og som han øste, han altid fandt, at dybest er Kærligheden. Han elskede Bautastene graa som stolte Kæmpers Minde, thi Jævnhed er sikkert Mærke paa, hvor søgte Kraft er inde; og stille Vand har den dybe Grund, saa klart det kendes i allen Stund, den stærke bær Kraften i Løndom. Det glippede for hin Oldtidsdrot, den Tirslund-Sten 2) at drage, men ej blev Kong Frederiks Ord til Spot, hans Magt staar efter hans Dage, saa frie Folk end med Lyst og Id til Fredriks Minde drog Stenen hid; — thi stærkest er Kærligheden. |
III.
Kongens Besøg paa "Grønvang".
Herom skriver Magdalene Vang Lauridsen:
Den 29. Juli, Sommeren 1908, mens J. C. Christensen var Konsejlspræsident, hændte den for de Tider store Begivenhed, at Danmarks Konge Frederik den VIII. gjorde en Rejse og besøgte Jylland og forskellige større og mindre jydske Byer. Det var den Gang ikke saa demokratiske Tider som nu, og en saadan Rejse satte Sindene i største Bevægelse. Saa langt som til Jylland og Smaabyerne paa Vestkysten havde tidligere Kongerejser sjældent strakt sig.
Kongen var ledsaget af Dronning Louise samt Prins Gustav og Prinsesserne Dagmar og Thyra samt tillige af Konsejlspræsident J. C. Christensen, Kabinetssekretær Rosenstand, Ceremonimester, Greve Brockenhuus-Schack, Hofchef, Kammer-
2) Paa den Tid mente man endnu, at der var Tale om Stenen i Tirslund. Nu holder man paa den (nu sprængte) Sten i Asbo (Graastenen).