Side 426
Tillæg til VI. Del.
A. De gamle Vers.
Skoleholderen, Jørgen Laursens Lejlighedsvers danner et Billede af Tiden, hvori de kom frem, og af Slægten, der frembragte dem, skrevne, som de er, fra Broder til Broder.
Den Tilegnelse, der følger Nyaarsverset, er værd at Lægge Mærke til. Et lignende Vers blev vel sendt hvert Aar i Anledning af det borgelige Aarsskifte, ligesom man nu sender Nytaarskort. Karakteristisk for Tiden er det, at Julen slet ikke nævnes i Versene.
I.
Nytaars Ønske.
Til min Broder Eskild Laursen paa Karensdale fra din Broder Jørgen Laursen, Skoleholder i Bredale.
Gud give Dig, tilligemed dine kiære Slægt og Familie, et Glædeligt og Fornøjeligt Nytaar.
Det ønskes af mig,
Jørgen Laursen, Ildved.
| Farvel, Farvel, Du gamle Aar, Jeg nu paa Breden af dig staaer, Og bøyer mine Knæe med Fliid Imod min Gud og Skaber bliid, Vort Aar Du kronet har med Fred, Velsignels' af din Føde feed Er flydet i vor nødtøft spand Til Livsophold til Lands og vands. Jeg ikke kommen er i nød, Ej manglet min nødtøftig' Brød. |
Min Sundhed efter Guds Behag
Jeg endnu har i denne Dag.
Derpaa vi træde frem med Fryd
I det nye Aar. O Gud selv byd
Din Naade mig, Sundhed og Fred
Hos os fremdeles blive ved.
Dig vi befale Liv og Sjæl,
Med alt det Du os onde vel,
Alt, hvad vi eyer og formaaer,
Gud give et Lyksaligt Aar.
|
||
| Denneteret d. 1. January til Eskild Laursen paa Karensdale. | Anno 1810 af mig Jørgen Laursen Skoleholder i Bredale. |
II.
Brude-Wers.
| 1ste Wers. Til Saadan livets Held foreenes / et æreværdig par i Dag, dem Himmelens Bifaldssmiil forlene / ved hvert et kierligt Favnetag, og begge have trolig dyrket / fra Barndom af den reene dyd, og derved vorde skal bestyrket / for eders sind uafbrudt Fryd. 2det Wers. Glad nu Eske Laursen her omfavne / sin dydige og fromme Skat, Du har af alt, hvad dig kan gavne, / nu i besiddelse er sat det ædleste, det bædste hierte, / den dydigste med fromme siæl. Kort sagt — alt det din Sind begierte / det har du nu til livets vel. 3die Wers. Glad ligeledes Ane Kirstine Jesdatter / omfavner nu sin Ægtemand. Ei hendes glædes blomster falmer / i Ret velsignet ægtestand. Der hendes levnets fryd vil vorde / bestandig større med hver Dag, og Pagtens dyd og fromhed giorde, / vil vinde Guds og hvers behag. 4de Wers. Vel parede med dyd i blive, / med himlens bifald Pagten staar, velsignede med Gud i leve / i mange Rige glædes aar. Det ønske eders Venner sende / Til ham, som jer forenet har — did eders Brüllupsfakel brænde / hver Dag som denne lys og klar. |
J. Laursen d. 16. January. Paa Alsted Anno 1813.