Lauridsen

Billede af Per Korning Ove

Per Korning Ove

 

 

ESKILD

Side 407

 

tiltalende og hyggeligt. Der var tit Lejlighed til at tale med fremmede Gæster, som Pastor Spleis, Poul Bojsen, H. P. Pontoppidan, Folketingsmand C. Ravn, Herredsfoged Krabbe med Frue, Jægermester Krabbe til Hald, Lærer Ole Andersen, cand. Skovsborg (Pedersen), ikke at glemme Pastor Lund og Hustru, Lærer Jensen-Knudstrup, Møller-Nielsen, o. fl. Hvor var det herligt, naar man havde arbejdet strengt hele Ugen, da at haste ud i et Hjem, hvor der aldrig var Tale om at falde i Baghold, aldrig var Tale om skrømtet Venskab, altid Hjælpsomhed og Imødekommenhed. Og bag dette stod Mariane Jensens solide og brede Gæstfrihed.

De var ikke i Stue sammen med deres Folk, spiste ikke sammen med dem. Det vilde vel ogsaa være vanskeligt i et Hjem, hvor der var en Mængde Tjenestefolk foruden et Par Hundrede Arbejdere, hvoraf de fleste ugifte. Men det at have tjent i Dollerup Mølle var en Anbefaling i videre Egne. Og de Folk, der engang havde været der, blev mindet og taget vel imod i Aartier derefter, og der blev Sørget for dem og over dem.

Hvor gjør det godt efter en Menneskealders Forløb at gjæste de gamle Egne i Tankerne! Nu er Fabrikken ellers i fremmed Eje, og mange af de gamle, kjære Venner er lagt under Mulde.

Det var i det hele dejligt at komme omkring i den Egn, f. Eks. hos Pastor Lunds, Vium, og Pastor Bruuns, Levring, hvor der tit var Møder. Og det var Fest. Ude i Køkkenet i Levring Præstegaard gik der en ung Pige, Magdalene Lauridsen. Ved Møderne og om Søndagen var hendes Moster Maren Markussen og hendes Mand der. Dengang drømte jeg ikke om, at jeg mange Aar efter skulde møde Magdalene L. som Medforstanderinde af Sorø Husholdningsskole og en Del Aar efter som Leder af den store Gjerning paa Ankerhus og som min Ungdomskammerats og min Ungdomsvens Hustru.

— — — Og saa se gamle Anders Lauridsen gaa og styre det lille Landbrug. Hvor er han tiltalende i al sin Færd, som da han stod i sin Manddomskraft! — Og hvor er det kjønt ved "Ankerhus"! — — —

Kragelund v. Bække 1921.            

Jes Fester Buhl.

 

II. 

Smaa Træk fra Dollerup Mølle.

Digteren Goldschmidt har i en Skildring fra Viborgegnen tegnet Jensen sympatetisk og smukt, men maaske lidt overlegent. Han var Gjæst i Dollerup, og Jensen var dengang en ung Mand. Han var vist ikke videre glad ved en saadan offentlig Omtale, der vilde forstyrre hans Ro. ("Den vægelsindede paa Graahede" er enten tænkt i Dollerup Mølle eller i Nærheden).

Margrethe Eskildsen havde indtil det sidste en glimrende Ihukommelse og en ualmindelig Evne til at fortælle levende og farverigt. M. A. S. Lunds og E. T. Kristensens Bog om Blicher er for en stor Part bygget paa hendes Skildringer. Ligeledes har hendes Datter, Maren Markussen, i sine Bøger ofte bygget sine Skildringer paa Moderens levende Fortælling.

Hvad var det bedste i D. M.? Det var dejligt en Vinteraften at være Vidne til, hvorledes Fru Mariane Jensen lukkede op for al sin varme Kjærlighed.

Jensen vilde gjerne læse Blicher højt. — Sidst jeg talte med ham, var han meget optaget af Skovgaards Billeder i Viborg Domkirke, af Maleriudstillingen i Viborg og af Egnens Historie.      

J. F. B.

 

 

©  COPYRIGHT 2008 ALL RIGHTS RESERVED PER KORNING OVE.