Lauridsen

Billede af Per Korning Ove

Per Korning Ove

 

 

TONNES/LUND

Side 365

 

A.   Askov og Københoved.

Der ser ud til, at der fra gamle Tider har været livlig Forbindelse mellem Landsbyerne paa begge Sider af Kongeaaen. De havde Ærinde over til hverandre. Skulde der fries, gik Vejen tit over Aaen. Der blev ogsaa flyttet fra den ene til den anden Side. Kørende, gaaende og ridende Bud gik der daglig. Besøg hos Slægtninge foregik især paa Helligdagene.

Forbindelsen gælder ikke mindst Landsbyerne Askov og Københoved eller Sognene Malt og Skrave. Vejen nordfra gik gennem Skibelund Krat over Aaen, hvor der var en Aaleruse, og senere over Frihedsbroen.

Der er denne Gang Tale om to Slægter, Tonneslægten fra Askov og Lundslægten fra Københoved. Det viser sig, at det er yderst vanskeligt at faa ordentlig Rede paa disse Slægter; Slægten fra Askov, fordi de gamle Arkivpapirer ikke siger tydelig Besked, Slægten fra Københoved, væsentligt fordi de sønderjydske Arkivalier ikke er samlede og ordnede paa noget Arkiv men spredta vidt omkring, for saa vidt de ikke er gaaet tabt.

Undersøgelsen angaaende Tonneslægten overlod jeg Arkivregistrator Hofmann Bang. Tiden har været lidt knap, men saa godt, som det kunde lade sig gøre, har jeg fortsat disse Undersøgelser og tildels ført dem op til Dato.

Hvad Lundslægten angaar, da undersøgte jeg Kirkebøgerne i Skodborg og Skrave. Derefter satte jeg mig i Forbindelse med Medlemmer af den kendte Slægt fra Lundgaard i Københoved. De var alle meget imødekommende og laante mig Materiale, som Jordebøger, Stamtavler og Slægtsoptegnelser. Resultatet var dog nærmest negativt, da Traaden ikke blev knyttet mellem Slægten fra Lundgaard og Familien fra "Bejstrupgaard". Det viser sig, at denne Familie kan føres til det 17. Aarhundrede og havde da hjemme i Hjortvad, Kalvslund Sogn.

 

 

B.   Fædreneslægten fra Askov.

 

1. Led. TONNES 1) boende  i Askov (Aschou)  i  det  17.  Aarhundrede.

Sønnen:

2. Led. OTTE  TONNESEN 2)  

 

Af Jordebog over Estrup  1721  fremgaar det,  at hans Ejendom  har et Hartkorn paa  2 Tdr. 5  Skpr.  1½ Alb.  I samme  Jordebog

1)   Eller Adser (Adtzer).
2)   I Tællingslisterne fra 1787 staves Tonnesen med ø.
 

 

©  COPYRIGHT 2008 ALL RIGHTS RESERVED PER KORNING OVE.