Lauridsen

Billede af Per Korning Ove

Per Korning Ove

 

 

JOHN

Side 349

 

Han hører til de gamle Slægter, der har levet her i Aarhundreder, Søn efter Fader og Søn igen i lange Rækker. Da han var fem Aar, døde hans Fader, da han blev 18 Aar døde hans Moder. — Saa maatte han selv overtage Gaarden. Det var en ung Gaardmand. Men det gik godt for ham. Ganske vist var der en Smule Slinger i Valsen de første Aar. Alle vilde give ham gode Raad, og han syntes, han maatte følge dem alle. Snart lærte han at staa paa egne Ben, lægge sin Plan og følge den, og saa gik det ualmindelig støt, godt og sikkert.

Han gik dog heller ikke hjemme hele Tiden. Han var paa Ladelund Landbrugsskole en Vinter, og han var paa Askov en; det var 1893 — 94. Han har været inde som Soldat og aftjent sin Værnepligt. lalt havde han været saa meget ude, saa det satte Præg paa ham. — Han fik Synskredsen udvidet, Interesserne vakt og blev mere bevægelig i sit Sind. Saadan blev han et dygtigt og tiltalende Menneske. — Han var først den dygtige Gaardmand, der dyrkede og drev sin Gaard med Omhu og Kærlighed. Hvor var det ikke en Fryd at se paa, hvordan hans Marker blev behandlede. — Det var om Vaaren, naar der pløjedes, harvedes og saaedes. Det var om Høsten, naar Kornet blev mejet, Stubberne revne og Sæden kørt hjem. Alt blev gjort saa omhyggelig og akkurat, alt blev gjort, som det skulde være. Og saa blev det gjort, saa det gav sine gode Indtægter. Faa fik mere ud af sin Gaard end han.

Og han blev taget i Brug i det Foreningsarbejde, som der nu er saa meget af. Han blev hurtig Medlem af Hingstekommissionen, Medlem af Bestyrelsen af Vejen Mejeri, hvortil Askov hører, og Formand for Kvægavlsforeningen. Han blev ogsaa snart Formand for Askov Brugsforening, og nu sidst var han med at oprette en Andelskasse i Askov. — Overalt gjorde han et godt Arbejde. Han havde sund Sans, et ligevægtig Sind, en betydelig Arbejdskraft. De, der har arbejdet sammen med ham, vil med Glæde tænke paa dette Arbejde.

Nu kom Sygdommen, den, som er vanskelig at kæmpe mod selv for den dygtigste Læge. Længe haabede man, han var kommet over den; men saa saa' man, at Kampen var sejrløs. Selv saa' han det ogsaa, men tillige, at selv om Kampen mod Døden var tabt, saa kunde Livet være Sejr endda. Han beskikkede sit Hus, talte mildt og kærligt med sin Hustru og gav hende gode Raad og gav saa baade hende og sig selv Gud i Vold og døde rolig.

Det er et vemodigt Dødsfald; men det er et lyst og godt Minde, vi har om Niels Just."

 

7. Led 3) Peder Frandsen Lauridsen Vinding f. 2. Aug. 1843, d. 7. Oktbr. 1920 (begr. 13. Oktbr.), g. 9. Oktbr. 1873 m. Maren Just, f. i Askov 25. Juni 1844, d. 19. Febr. 1921, Datter af Gdr. Christen Just Sørensen og Elisabeth Nielsdatter. — P. Fr. Gdr. paa Estrupmark 1866—1919 og solgte da Gaarden til Ladelund Landbrugsskole. Boede siden i en Villa i Brørup.

 

Ved mine Besøg i Hjemmet i Brørup var det let at mærke, at jeg var velkommen, og vi havde det hyggeligt. Det var mindre let at faa dem til at "lukke op" for Munden. Jeg glemmer ikke de livlige Blink i P. Frandsens Øjne,

 

 

©  COPYRIGHT 2008 ALL RIGHTS RESERVED PER KORNING OVE.