Lauridsen

Billede af Per Korning Ove

Per Korning Ove

 

 

JOHN

Side 348

 

8. Led   Møller og Gdr. Poul Chr. Windberg og Kirsten Marie Pedersen, Lystrup ved Aarhus. — N. J. Ejer af Fødegaarden. Medlem af Hingsteskuekommissionen. Elev fra Ladelund (1888) og Askov (1893—94). M. W. Elev fra Hesselballe (1884) og Testrup (1888).

 

Begravelsen.

Gdr. Niels Just, "Nørregaard", Askov, begravedes fra Hjemmet, skriver "Kolding Folkeblad", hvor et meget stort Følge var samlet.

I Følget bemærkedes Undervisningsminister Appel og Repræsentanter fra alle de Organisationer, Niels Just stod som virksom Medleder af. Kisten var hensat i Haven, dækket af et mægtigt Væld af Kranse, hvoriblandt mange signerede.

Højtideligheden indlededes med Salmen: "Som Dug paa slagne Enge", og Højskolelærer Arnfred, Askov, bragte en Hilsen fra alle dem, der var kommen i Niels Justs' Hjem. N. J. var en helstøbt Personlighed, en Mand, der var i Overensstemmelse med sig selv. Mindet om ham vil vi bevare og ønske for Fru Just, at hun maa finde Trøst og Glæde i de rige Minder, hun har.

En Søstersøn til den afdøde, Læge Just Olsen, Varde, bragte en Tak fra de unge i Slægten.

Formanden for Kolding Omegns Landboforening, Forstander Overgaard, Ladelund, takkede Niels Just paa Landbrugets Vegne og mindede om den Trofasthed og Redelighed, hvormed N. J. optog ethvert Arbejde.

Lærer Andersen, Estrup Mark, fremsagde Trosbekendelsen, hvorefter Kisten blev baaren over til Valgmenighedskirken.

Her indlededes med Salmen;"Under dine Vingers Skygge", og Sognepræst Witt-Hansen talte stærkt personligt om Niels Justs sidste Dage og hans nære Forhold til Sognemenigheden i Malt. Præsten mindede om den Sorg, der ramte Fru Just, idet hun samtidig mistede baade sin gamle Moder og sin Mand.

Derefter talte Dr. Mar. Kristensen om den afdødes Gudsforhold og Valgmenighedspræst J. Trier, der betegnede N. J. som "Valgmenighedskredsens gode Ven".

Ved Graven forrettede Sognepræsten Jordpaakastelsen, og Dr. Just Olsen takkede paa Familiens Vegne for Deltagelsen.

Poul Bjerge skriver:

"Her gaar Folk i Askov, der er over de Halvfems, og nogle er tæt op derved. Og de taler om, at de er bange, Vorherre har glemt dem. Og saa kommer Døden her og tager Folk, der er omkring ved de Halvtreds. Man kan ikke forstaa det, udbryder den ene efter den anden. Nej, Vorherres Tanker er højere end vore, hans Veje anderledes end vore Veje. Vi kan kun sige med Ingemann: "Jeg dør, og jeg ved, hvad Time det sker — det sker i Beskikkelsesstunden — jeg dør, naar mit Øje Fuldendelsen ser, — jeg dør, naar ej Døden mig truer mer, — men Kilden til Livet er funden." — Niels Just stod i sin bedste Alder, lige fyldt Halvtreds. Han vilde gerne have levet længere; men han følte ogsaa, at nu var Beskikkelsesstunden kommen for ham. Døden truede ham ikke mere, han gik rolig gennem den.

Han er født i Askov paa den Gaard, hvor  han har levet alle sine Dage.  —

 

 

©  COPYRIGHT 2008 ALL RIGHTS RESERVED PER KORNING OVE.