Side 285
Bedes læst som Adkomst for Mette Lauridsen paa Matr. Nr. 191, 161, 16m, 35 b, 35 c, 12 d, 12 f , Veien, af samlet Hartkorn 5 Skp. „ Fdk. 1¼ Alb, Anmærkning frafaldes. Sidste Kjøbesum 5968 Kr.
Holsted, den 29. April 1893.
For vedkommende.
Clausen.
Læst i Gjørding Malt Herreders Ret den 5te Maj 1893 og indført Pr. Nr. 42, Fol. 410. -
F. Friis
B.
L. P. Lauridsens Breve fra Felten og Fangenskabet.
Glückstadt, den 10. Decbr. 1863.
Kjære Forældre og Søskende.
I har vel ventet længe efter at høre fra mig, men jeg har ikke haft Tid, I ved jo nok, at jeg ikke kom med de andre, da de rejste, men det var min Lykke, for de havde nær forgaaet 1). Vor Rejse gik meget godt. Vi rejste fra Randers Fredag Eftermiddag Kl. 9 og kom til Aarhus Kl. 6, hvor vi blev om Natten. Vi stillede Kl. 2 og rejste Kl. 4 med Dampskibet til Kiel, hvor vi kom Kl. 7 om Aftenen. Rejsen gik meget godt, for der var ingen Sø, jeg blev heller ikke søsyg. Vi blev i Kiel om Natten, hvor vi kom til at ligge hos Borgerne, der var meget flinke mod os, men det værste var, at vi ikke kunde forstaa dem. Jeg ved nok, at Aviserne siger, at de er meget fjendtlig sindet, men det er ikke sandt, for de var saa flinke, som de kunde være.
Vi rejste fra Kiel Kl. 11 med Jernbanen til Elmshorn, hvor vi kom Kl. 3. Der satte vi Geværerne sammen, og saa gik vi omkring i Byen til Kl. 6; saa rejste vi med Jernbanen til Glückstadt, der blev vi saa fordelt til Kompagnierne, — jeg kom til 5. Kompagni. Vi staar her paa Feltfod. Vi har en Kæde langs med Elben, og vi har allesammen Skud i vort Gevær. Det er lige overfor Hannover, vi staar; Vandet er ikke bredere end Lillebælt. Det er slet ingen behagelig Post, vi maa patrollere i hver Time, og vi har to Mil at gaa, og det er paa Digerne, som ikke er bredere, end at to Mand kan gaa ligeside, og hvis man falder udenfor, kan man resikere at brække Halsen, saa det er slet ingen Fornøjelse at vandre paa dem om Natten. Jeg har Gudskelov været rask hele Tiden, og jeg har ogsaa et nogenlunde godt Kvarter, — jeg har dog en god Seng. Vi hører slet ikke noget til Krig, og jeg tror heller ikke, der bliver noget, men alt staar i Guds Haand, han ved nok, hvad der tjener os bedst, derfor vil vi overlade det til ham. Vi ved ikke, hvorlænge vi bliver her; de har talt om, at vi snart skulde rejse til Rendsborg, men jeg ved det ikke sikkert.
Nu vil jeg ønske jer allesammen et hjerteligt Levvel, og jeg haaber nok, at vi snart ses igen. Hils dem allesammen. —
L. P. Lauridsen.
Min Adresse:
II. Regiment, Første Bataillon, 5. Kompagni Nr. 51.
I skal ikke skrive andet paa Brevene, for vi ved ikke, hvorlænge vi bliver.
Til Hr. Gaardmand Peter Lauridsen,
i Vejen,
pr. Skodborghus.