Lauridsen

Billede af Per Korning Ove

Per Korning Ove

 

 

GRØNVANG

Side 259

 

Mette Nielsdatter paa "Bregnhoved" blev ham en god Hustru. Hun var jo en Søsterdatter af Magdalene Andersdatter og havde ogsaa nogle af hendes gode Egenskaber. Men desværre varede Samlivet saa kort, kun 3 1/2 Aar, idet hun døde efter svære Lidelser i Sommeren 1874.

Ved Jordefærden 16. Juli blev der talt af Præsterne Sveistrup fra Vejen, Dalsgaard fra Ringive, Andersen fra Jelling og N. J. Termansen.

Sveistrup talte i Hjemmet. Han kendte ikke den afdøde personlig, men var kommen for at bringe den efterlevende Trøst. "Det er ikke godt for Mennesket at være ene." — Et enligtstaaende Træ, der er udsat for alle Vinde, har trange Kaar. Naar det staar i Flok med Jævnlige, skærmer det ene det andet. — — Der er en Vennekreds, der slaar Ring om Hans Jokum. — — Sligt gør Hjertet godt — —. Men overfor Døden staar de mange Venner dog afmægtige. Ingen kan værge sig selv, ingen kan værge sin Næste. Men saa blev vi givet en Medhjælp, Jesus Kristus, Livets Fyrste, Dødens Overmand. Naar Døden vil gøre alt sort for os, gør Jesus det lyst ved sit Ord".

Pastor Dalsgaard udtalte bl. a. i Hjemmet: "Det var det store hos hende, at den stærke barnlige Tro paa Jesus Kristus som hendes Frelser og Befrier havde borttaget Dødens Frygt helt og ganske fra hende." — — I Kirken: — — "Hvor urolig hun end kunde blive, følte hun dog godt, at det altsammen var Naade imod hende — det trykkede hende ikke ned, og det knuste hende ikke, nej, det løftede hende op. — — Hun havde en egen Gave til at styrke Disciplenes Sjæle. — — De fleste, der kom for at trøste hende, blev selv trøstet. — — — Vi saa Velsignelsen i at holde fast paa det Troens Ord, hvori Gud har gjort Pagt med os om Himmerig — — i det fandt hun Hvile" — —.

Pastor Andersen: — — "Vi følger hende til Jorden — — med en underlig dyb, jublende Glæde, fordi en af vor Herres Smaa er gaaet hjem fra Striden til Freden. — Og, kære Hans Jokum — "kunde du tro, skulde du se Guds Herlighed". — "Hendes Sygdom var dit Kors, nu bliver Savnet dit Kors." Dvæl ved de mange kære Minder, og Troen vil blive stærk ved Savnet. Hold fast ved Ordet som hende, og du skal se Guds Herlighed!" — — —

Hans Jokum Lauridsens gode Ven, Niels Jokum Termansen, holdt sin gribende Tale i Hjemmet efter Jordefærden. Han sluttede med Verset:

 

"Ja, gennem denne Skærsilds Luer
gaar Vejen til Jerusalem,
den smalle Sti paa Myretuer
til Lysets Væld og Livets Hjem;
og over Porten til Guds-Staden
med Flammeskrift staar paa Guldpladen:
bekend din Tro! fornægt dig selv!"
 

 

Et Par Aar efter fik H. J. L. Gaarden solgt til sin Slægtning Mads Hansen (se under Else Marie Lauridsen Side 211), boede atter en Tid paa "Grønvang". hvor han altid var velkommen som "Farbror" og Ven. I 1882 giftede han sig med Enken Ane Nielsen, der var af en god Sønderjydsk Slægt og havde i mange Aar holdt Skole i Vejen By for SmaaBørn. I de 5 Aar, hun levede som hans Hustru, boede de i deres lille Hjem nær Skoven, "Aldershvile". Fra 1887 til 1910 maatte han atter leve sit ensomme Liv. Og dog var han ikke ene.

 

 

©  COPYRIGHT 2008 ALL RIGHTS RESERVED PER KORNING OVE.