Lauridsen

Billede af Per Korning Ove

Per Korning Ove

 

 

GRØNVANG

Side 256

 

Jokum) fra Vejen en Dag oppe i store Anders Jepsens Gaard i Askov (hvor Jørgen Boesen nu bor) i et Ærende hjemmefra og blev beværtet med noget dejligt, hvidt Brød. Han spurgte Konen, om hun troede, at hans Fader kunde faa en halv Skæppe at købe hos Anders af det Mel, som Brødet var lavet af. Jo, det tænkte hun da nok. Og nu fik de hjem til Laust Smeds af det Mel, og Drengens Moder fik travlt med at bage og bød Nabokonerne hen til Kaffe; "Ih, nej, men Mette Laust, hvad er det for en dejlig Kage, du giver os?" blev der spurgt. Ja, det var den nu ikke saa ubekendte Julekage."

Da Hans Jokum var 19 Aar (1835?), lejede han sig hen til Jagtjunker Schrøder i Stenderup, hvor han var i 2 Aar. Lønnen var ca. 30 Rdl. Derfra tog han til Haderslev, hvor han skulde styre et Landeri. Hjemkommen til Vejen (1838) tog han Ophold hos sin Broder Peder Lauridsen. Det var paa den Tid, der var Forberedelse til Flytningen ud paa Vangen ("Grønvang").

Efter Flytningen tog han fat paa Kræmmerhandelen. Og da "Kræmmer" og Smugler var ensbetydende paa de Tider og i de Egne, drev han altsaa Smugleri over "Grænsen" (Kongeaaen). Søren Alkærsig fortæller derom i "Fra Ribe Amt" 1910, Side 162—66: "De var gerne to, der fulgtes. H. J. L. har mange Gange luret udenfor Kontrollørstedet ved Skodborghus for at faa at vide, om Toldkarlene var hjemme." Var de i Lag med Kortspil, gik han og Kammeraten rolig over ved selve Toldstedet. Da han endnu handlede i det smaa, hentede han Krammet i Haderslev, og han vadede da saa tit over Kongeaaen, naar han ikke kunde komme over ved en Bro eller en Aalegaard. Kom han Vejen ad Krogstrup — Vest for Københoved —, kunde han faa Hjælp af Peder Ottesen ("Per Ott'") 1), der havde 3 Mands Kræfter. Han var "Færgemand" for mange unge Kræmmere, som begyndte med et Par Pakker. Han tog Kræmmeren med sine Pakker paa Nakken og færgede det hele over. Var der Is, løftede han Knæerne som Isbrydere.

Da der var gaaet et Par Aar, holdt H. J. L. Hest og red omkring med sine Kramposer. Han kom engang ridende med nogle Pakker eller Poser forbi Vejen Vandmølle. En Toldkarl laa i en Sandgrav, og det lykkedes ham at fange Hans Jokum. "Vil du aflevere?" spurgte han. "Nej, jeg vil Først ha' Pakkerne forseglede, ellers kan I stjæle af det." Saa maatte de til Sognefogden, og paa Vejen til ham hilste de paa Kromand Thomsen. "Har du Regningen med?" spurgte denne. Det var for at hjælpe den betrængte Hans Jokum ud af Klemmen. Det fik saa Udseende af, at han gik for en Købmand (f. Eks. i Kolding), der havde Ret til "Landprang".

Handelen gik stadig fremad, og tilsidst holdt han et Par Karle til at gaa for sig. De indsmuglede Varer blev fordelt i større Oplag hist og her. En Mand gav Toldvæsenet et Vink om Oplaget i Smidstrup ved Fredericia. Værdien var flere Hundrede Rigsdaler. Vedkommende fik udbetalt 27 Specier for sin Ulejlighed.

Hans Jokum Lauridsen var slet ikke glad ved, at han var kommen ind paa en Levevej af den Art, og han benyttede nu Lejligheden til at bryde af med Smugleriet. Siden han (1841) blev "vakt", kunde han ikke saa let gaa paa Akkord med Samvittigheden.

Derimod handlede han en Tid med Hornkvæg, Faar og Svin. Engang døde der en hel Drift Svin for ham. 2 brogede Svin, der blev tilbage, købte Hertugen af Augustenborg for Kulørens Skyld. Og saaledes havde han flere Uheld af

1) Se Tillægget til III. Del (Maren Tonnesens Slægt).

 

 

 

©  COPYRIGHT 2008 ALL RIGHTS RESERVED PER KORNING OVE.