Lauridsen

Billede af Per Korning Ove

Per Korning Ove

 

 

GRØNVANG

Side 249

 

Jeg har navnlig tilstræbt at hjælpe de ringest stillede til at faa de nødvendige Laan, som de meget vanskeligt kunde faa, naar de skulde "udensogns" for at faa dem."

Om Lærer Lundgaards Virksomhed blandt de unge fortælles der meget smukt. Med sin lille Hest kørte han til Askov, hvorfra han hentede en stor Del af sit "Lager", der rundhaandet blev delt ud særlig blandt den opvoksende Ungdom. Lundgaard var ikke for ingen Ting Elev af Svendsen, Jelling. Svendsens Elever blev ikke "færdige", men Sørgede stadig for at samle ind og — dele ud.

"Moster Karen" 1) har sendt os følgende Optegnelser fra Barndomshjemmet i Ferup:

 

Det gamle Hjem i Ferup.

"Min Fader var en Præstesøn 2). Han var født 1805 i Jernved Præstegaard; men da han var 8 Aar, flyttede hans Fader til Lejrskov, og der faldt jo saa min Faders fleste Børne- og Ungdomsaar.

Til Præstegaarden i Lejrskov hørte den Gang et stort Avlsbrug. Af de 6 Brødre studerede de 4, de 2 blev Bønder, og deraf var min Fader den ene. Hans hele Stilling i Hjemmet var som en almindelig Tjenestekarls. Han spiste end ikke ved Faderens Bord — Moderen var død allerede i Jernved —, men i Borgestuen sammen med "Folkene".

Da min Fader var 27 Aar, blev han forlovet og gift med en Pige fra en af Nabogaardene, Maren Christensdatter Schelde. Bedstefader købte saa en Gaard til dem i Ferup. Det var en lav, gammel Bindingsværks-Gaard; men da den først havde tilhørt Assessor Hejn, havde denne ladet opføre et lille nyt Stuehus, som stod i umiddelbar Forbindelse med det gamle, saa at man gik lige fra den lave, gamle Dagligstue ind til den pæne Stue — "Stuen" —, som var i det ny Hus.

Hjemmet var yderst tarveligt, men rent og hyggeligt. Vi var 5 Søskende: Jacob, Frederikke, Kristen, Karen og Mariane. Vi blev meget tidligt sat til at arbejde. I det hele bar Hjemmet stærkt Præg af Arbejde og Nøjsomhed. Penge var der ikke mange af i de Tider; men der var heller ikke Brug for saa mange, da baade Føde og Klæder nærmest blev produceret i Hjemmet. — Hør avlede vi meget af, og Uld var der ogsaa tilstrækkeligt af. Og da det jo altid blev forarbejdet i Hjemmet, blev der næsten aldrig brugt Kjoletøj. — Føden frembragte jo Hjemmet ogsaa væsentlig selv. Der blev sjælden købt fersk Kød; men Saltkarret var altid godt forsynet.

Vi skiftede sjældent Tjenestefolk. En Karl og en Pige, som vi havde i vor Barndom, tjente hos os henholdsvis i 14 og 15 Aar. Saa havde vi desuden en Dreng om Sommeren til at passe Køerne.

Vi kom, som før sagt, meget tidligt til at arbejde — maaske lidt for tidligt til adskilligt Arbejde, som oversteg vore Kræfter —. Fader var vist efter sin Tid en dygtig Landmand, og da der nu begyndtes med at mergle og dræne, blev der avlet svært godt paa de gode Jorder i Ferup. Men dette førte jo med sig, at det blev store Neg og tunge "Kjærver" — der blev altid to Neg bundet sammen —, som vi Børn skulde tumle med, naar de skulde køres ind, idet vi maatte "tage fra" og transportere dem til Fader, som selv "satte" paa Korngulvet. Fader vilde gerne, at vi skulde lære noget i Skolen; men da vi i nogle Aar havde en helt umulig Lærer, hjalp han os lidt hjemme, og Sønnerne lod han gaa hen til en Nabolærer for at faa lidt privat Undervisning.

Moder var en stille og mild Kvinde. Hjemmet var hendes Verden. Hun tog meget sjældent ud, men ofrede sig for os.

Mine Forældre levede meget lykkeligt sammen. Jeg mindes ikke nogen Misstemning imellem dem. Da vi blev voksne, vilde Fader gerne, at vi skulde lidt ud. Det var ellers ikke Brug den Gang, at Gaardmandsbørn kom ud at tjene; men da vi selv havde Lyst til

1)  Hos Karen E. har de forskellige Præster i en lang Aarrække haft deres Søndagshjem.
2)  Søn af Provst Laurids Ejler (d. 1845 i Lejrskov). — Ejlerslægten har Stamtavle.
 

 

©  COPYRIGHT 2008 ALL RIGHTS RESERVED PER KORNING OVE.