![]() |
![]() |
|||
P. PETERSEN. |
MAGDALENE, g. Petersen. |
| 7. Led. | 15) Magdalene Lauridsen | f. paa "Grønvang" 12. Aug. 1861, g. i Vejen 11. Septbr. 1885 m. Peter Johannes Hansen Petersen, f. paa Estrup Mark 9. Febr. 1860, d. paa Kolding Sygehus 28. Juli 1909, Søn af Lærer Peter Petersen og Kama Henriette Bruhn. (Lærer P. Petersen var fra Kidholm i Lindknud Sogn, og hans Hustru Kama stammede fra Møgeltønder-egnen). — P. Johs. P. Bogholder paa Fabrikken "Nørrejylland". |
Den ældste Datter, Kama, skriver om sine Forældre:
"Min Moder er født paa "Grønvang" og er den ældste af Døtrene i Peder Lauridsens andet Ægteskab. Da hendes Fader afstod Gaarden til Johannes Lauridsen, flyttede hun sammen med Forældrene til "Pedersminde" 1).
Moder tilbragte sin Ungdom dels paa "Grønvang", dels paa "Pedersminde". Hun var 2 Somre Elev paa Askov Højskole og var derefter paa en stor Gaard i Hejls. — Senere var hun Husbestyrerinde for Broderen Hans Peder Lauridsen, da han havde overtaget Gaarden "Søgaard" i Malt 2). — I Sommeren 1885 blev hun gift med Peter Petersen, og de overtog Gaarden "Slaagaard" i Malt. Fader havde i sine unge Dage været Elev paa Askov Højskole og paa Ladelund Landbrugsskole. Samtidig med at han drev sin Gaard, var han Bogholder paa Ladelund Landbrugsskole hos afdøde Forstander Niels Pedersen.
Paa Opfordring af Johannes Lauridsen overtog Fader Stillingen som Bogholder paa Cikoriefabrikken "Nørrejylland" i Vejen. Gaarden i Malt blev solgt, og vi flyttede saa til Vejen, hvor Fader kort Tid efter byggede Hjemmet i Allegade.
Fader var en ivrig Deltager i Skyttebevægelsen og var i mange Aar Bestyrelsesmedlem af Vejen Skytteforening. Ligeledes var han en Tid Medlem af Bestyrelsen for Vejen Borgerforening og af Bankraadet for Vejen Bank."