Da Ingeborg og Søren holdt Bryllup i Astrup, sang P. D. en herlig Sang om Fællesskabet, det "fælles Liv i Glans og Fred", det "fælles Liv i fælles Tro", "fælles Fest- og Arbejdstid", om "fælles Vilje og fælles Sag" og slutter med: "hver sig selv, men fælles Gud, Fred, som varer Livet ud". Jeg tænker mig, at der er smaa og store, der synger Bryllupsvisen endnu, baade i Hingeballe og andre Steder.
Men saa blev der sunget "en liden Familievise", der var "brygget sammen af to". Den maa vi have med.
til Ingeborgs Bryllup i Astrup d. 3. Januar 1912.
Mel.: Jeg vil sjunge om en Helt.
|
|||
| Vi vil sjunge om et Hjem, hvorfra udgik Døtre fem. Døtre fem og Sønner tre, her de la'r sig alle se. Anders L. er Patriark, Fremskridtsmand i Gaard og Mark, for al Plantning Pioner, med paa gode ny Ideer. Stammemoder Mett' Mari lagde alle Kræfter i for at fremme Slægtens Tarv, gi' den Aand og Liv i Arv. Parvis kommer Slægten her paa den alleryngste nær, han er Nummer 15 stolt, faar vi rigtig Mandtal holdt. Agnes og Eliasson ser vi vandre Haand i Haand bort til Sveas, "lugna" Land som en dobbelt Trädgardsmand. Laurids har Agrarens Hverv sammen med sin Karen djærv; en Agrarforening di dannet har i Compagni. Mette sin Antoni fandt, en hoffähig Løjtenant, Pædagog og Organist, kun ej Greve — det er trist. |
Mette selv sit Vers skal ha'!
hende holder alle a';
hun kan hjælpe en og hver,
Far og Mor dog nok især.
Ingeborg og Søren gør
alt som det sig hør og bør;
trende Gange fik de lyst,
— det i visse Folk har gyst!
Peter har en Petra faa't,
det er altsaa Klippe blot!
Til Balance virker godt
Margarinesmør-Kompot.
Jørgen og Margrete Krag
deres Bane fik en Dag;
de er ej for ingen Ting
med i Amtets Raaders Ring.
Flokkens Ældste, Magdamor,
tog en Ægteper i Fjor;
ellers klog, hun da var gal,
for hun tog en Radikal!
Femten Børn gaar frem i Rad
til den Gaard i Astrup Stad,
femten Børn med hver sit Sind,
dog mod samme Midtpunkt ind.
Par for Par gaar hver sin Vej,
dog det fælles glemmes ej,
fælles Jul og fælles Hjem
lyse for dem Vejen frem!
|
||