Side 130
gerne givet ham Dage i et roligt Hjemliv som en anden Hustru og Mor. — — Det var den spanske Syge, der blev min Mands Bane. 18 Dage laa han til Sengs, men han havde sikkert været alvorlig syg meget længere. Han følte sig ofte træt, nedbøjet og utilpas, men mente, at Foraaret nok skulde give ham Kræfter og Mod igen. — — At hans Sind var alvorlig stemt, forstod vi, da hans Elever fortalte os, at naar han gik ude paa Legepladsen mellem dem, nynnede han:
"Har i Dag jeg, kære Gud, syndet imod dine Bud,
vær mig naadig, vær mig god, slet det ud for Jesu Blod."
Da han blev syg, søgte hans Tanker tilbage til Barndomsdagene. Han længtes saa stærkt efter Havet, men ogsaa Vaaren og det spirende Liv; det var, som han vilde suge Livet ind med Duften fra de smaa Violer og Skovblomsterne, hans smaa Piger bragte ham. Og hver Morgen maatte vi synge: "Nu titte til hinanden de fagre Blomster smaa." Men vi maatte ogsaa synge Salmen: "Jeg er en fattig Fange og mine Grænser trange". — — Han forstod at søge Hjælpen, hvor den var at finde. Hvor, var han ydmyg og hans Bøn inderlig, og det var forunderlig rige Dage, de sidste, vi fik Lov at dele med ham. — — — Anden Paaskedag udaandede han stille og roligt. Det sidste, han sagde, var: "Mor — mine kære Børn — Tak! Tak!"
Udtalelser af P. Dams Venner.
Forstander Peder Dam havde mange Venner. Ved hans Død, 1918, var der mange forstaaende Udtalelser. Saaledes fra Dr. Ussing i "Venstres Folke-blad", K. A. Petersen i "Bornholms Socialdemokrat", Skovmand i "Højskolebladet", O. O. i "Sorø Amtstidende", Ferdinand Nielsen og P. Fr. Iversen i "Folkevennen". Redaktør Skovmand fortæller, "at Dams Moder tilhørte den kendte bornholmske Anckerslægt, og af hende var han paavirket i Retning af stærk Følelse for Hjemstavnen og Sans for Folkelivet 1). Paavirkningen blev fortsat ved Skoleinspektør Hjorth og gl. Pastor Christensen. Fra Bornholms Højskole, hvor han var Elev hos Julius Ban og Hjælpelærer hos Brodersen, tog han til Jelling Seminarium, hvor han modtog stærke Indtryk. — P. Dam var en ejendommelig Skikkelse, præget af de grundtvigske Tanker og moderne Frihedsidealer. Hans Indflydelse blandt de unge var af dybtgaaende Art. Han var den folkelige Opdrager, var grebet af det bedste i sit Folks Liv og Væsen og kunde give andre Del deri.
Lærerinde Frk. Marie Ehrenreich giver følgende Vidnesbyrd: "De, der har været Elever paa Skolen i hans Tid, fik Indtryk af Forstander Dams rige Viden, hans Kærlighed til Livet og Naturen og hans stærke Haab til Fremtiden,"
Ved Afsløring af en Mindesten for P. Dam udtalte Frk. Nanna Bojsen: "Vi saa ham med Stolthed og Glæde som Menneske og Pædagog. Hele hans Færd imellem os var et lysende Eksempel paa, hvordan et ideelt Menneskeliv skal leves. Vi maatte beundre ham som Skolemand. Han var selv den levende Undervisning