Kvindeforeninger o. a. Foreninger. Foredrag om husøkonomiske Spørgsmaal afholdes rundt om. Kort sagt, husøkonomisk Oplysning stilles Side om Side med anden Oplysning.
Og Landets Husmødre begynder at samle sig i Foreninger, ligesom Landmændene og Haandværkere har gjort det i mange Aar. I Købstæderne dannes der Husmoderforeninger, paa Landet Husholdningsforeninger, som hver igen saa har sin egen Samvirksomhed.
Alt i alt har man som huslig Kvinde kun Grund til at være glad for, hvad de sidste 25 Aar har bragt."
Magdalene Lauridsen om Peter Dam.
Aaret 1918 blev et Sorgens Aar, det tungeste, Livet har givet mig, idet jeg mistede min kære Mand, min trofaste, gode og kloge Ven igennem mange Aar. De, der kendte hans Retskaffenhed, hans Godhed, ved, hvor kærlig og fin en Natur han var, forstaar, hvad vi, hans Hustru og Børn, har mistet. — Det har været svært at være med til at arrangere og agitere som sædvanlig, naar Hjertet og Sindet har været fuldt af Sorg og Savn. — — Men trods alt er der meget at takke for, alle de gode Minder — selv om "de kan være saa skære, at angst man dem møder paa Tankesti". Mange lykkelige Dage og Timer blev der mig og min Mand beskaaret i de knap 7 Aar, vi fik Lov til at dele Hjem med hinanden. I Marken, i Haven, i Skoven har vi gaaet sammen, i Bøgerne staar hans Haandskrift, fremmede Lande fik vi set sammen, vi har fulgtes paa Gader og Stræder, i København og paa Bornholm. Fra Skolestuerne, fra Hjemmet, fra Naturen, overalt træder Minderne i Møde, og efterhaanden som Tiden gaar, bringer de Trøst og Lise med. Gud ske Lov for dem!
Og vi fik ikke alene Lov til at dele Hjem, men ogsaa Gerning. Det, som vi begge ansaa som Idealet: at forene en pædagogisk Skole med en praktisk Uddannelse, fik vi realiseret. Og hvor mange rige Timer fik vi ikke i Drøftelse af Samfundsspørgsmål og Anliggender. Men det er saa uendelig vemodigt, at vi ikke fik Lov til at leve nogle lykkelige Aar, fri for økonomiske Bekymringer og sammen med Børnene. Det er noget af det svære ved en Skolegerning som vor, at Forholdene kan føre med, at Børnene og det private Liv maa vige for Skolen. Hvor vilde jeg ikke

PETER DAM, Sorø