Side 107
 |
 |
|||
L. P. LAURIDSEN. |
KAREN JOHANNE, f. Andersen. |
Fra mit Besøg i Tørring 1920.
Paa Olav Vang Lauridsens gentagne Opfordring rejste jeg i Sommer op til Tørring for at besøge hans gamle Farbroder. Jeg var ikke fri for Ængstelse, da jeg vidste, at de gamle Mennesker var svage og taalte saa lidt. De lever saa stille deres daglige Liv og kan let komme ud af Ligevægt ved en pludselig Overraskelse. Ved den fremmede Mands Tilsynekomst mærkede jeg nok, at de blev nervøse. Men heldigvis skete der ingen Skade. Da de hørte mit Ærinde, blev de begge optaget deraf. De gjorde sig begge Flid for at give mig et godt Udbytte. — Laurids Lauridsen fortalte mig en Del af sine Barndomsminder fra Grønvang, om hans Forhold til Forædre og Søskende. Da han var den ældste Broder, vilde han kommandere over de andre. Det gik vel mest ud over hans Broder Hans Peter. I Skolen derhjemme fik L. kun tg for "Flid og Opførsel". (Mandag Morgen blev Karaktererne slaaet op over Døren.) "Der var for mange Kunster i Hovedet paa mig". — —
Da Danskerne i 48 kom til Grønvang, var den 8-aarige Laust bange for deres krumme Sabler. Det hjalp, da han fik Lov til at ride paa deres Heste. En mørk Aften var L. bleven borte, og hele Gaardens Mandskab ledte efter ham, til han blev funden. — Faderen var paa den Tid konstitueret som Sognefoged.
(Mens L. L. finder sine Papirer fra 1864, fortæller Karen Johanne gamle Historier om Hans Lundgaard og Laust Eskildsen. Papirerne kommer frem og bliver overladt til mig. Da hun var træt, skulde de fortælle).
Hans Papirer fortæller, at han kom ind i Tjenesten 1863. Han hjempermiteres 10. Oktober fra "Fredericia Exerceerskoles 1. Compagnie" (Nr. 286) og 16. Aug. 1864 fra 11. Regiments 5. Compagnie (Nr. 51), liggende i København.
Hans Breve fra 64 havde jeg allerede modtaget ved Datteren, Fru Magda Svane, Hjørring. De er meget værdifulde og bliver optaget i Slægtsbogen 1). Brevene