Side 105
skulde gjæstfrit oplade sig for dem. — Men naar vi mindes Peder Lauridsens Livsgjærning, hvis Betydning maaske bedst vil falde os i Øjnene, naar vi tillige tænker paa det Hus, som var "Førstegrøden i Akaja", og paa dem, hvem Pavlos sender Hilsener med Tillæget: "og Menigheden i deres Hus", saa vil vi ogsaa takke den Hustru, der stod ved hans Side paa hans gamle Dage, og hans Børn, fordi de støttede ham i at kunne blive ved i denne Gjærning.
Men al Faderlighed her paa Jorden, ved vi, har Navn efter den Gud i Himlen, som ene bærer Fadernavnet med Rette, fordi al Forældrekjærlighed kun er svag Afglans af hans Væsen, som er Kjærlighed 1). Og naar nogen her i Verden kan nævnes som Menighedens Vært, da passer dette Navn dog fuldelig kun paa ham, der har beredt den store Nadvere, og som har sine visse Bud ude for at hente alle dem til sin Glæde, der føler sig som fattige og Krøblinger, blinde og halte, som vi hørte det i sidste Søndags Læsestykke af Lukas' Evangelium. Den Gud Fader, i hvem ogsaa den Faderkjærlighed har sit Kildespring, som vi hos Peder Lauridsen har set aabenbares — vor Gud og Fader i Himlen være priset for, hvad vi saaledes saa! Og i hans Haand, som er Menighedens Vært evindelig, befaler vi vor kjære afdødes Sjæl.
L. Schrøder.
"Frelseren er mig en Hyrde god."
Under Salmen: "Døden er den sidste Fjende", udbæres Kisten. H. Sveistrup forrettede Jordpaakastelsen, bekjendte derefter Troen og bad Fadervor, og derpaa blev sunget Salmen: "Krist stod op af Døde". Sluttelig udtalte Johannes Lauridsen paa Familiens Vegne en Tak til alle de tilstedeværende.