Side 36-38
C. Vejen By for 100 Aar siden 1).
Vi tænker os 100 Aar tilbage. Vi forestiller os, at vi kommer Øst fra, fra Andst Bro. Her deler Landevejen sig, en sydvestlig Vej gaar til Skodborghus og videre efter Ribe, og en nordvestlig gaar til Vejen By. Vi følger den sidste, der ligner en almindelig Markvej. Vi kommer over Hedejord med Lyng og Gyvel. De opdyrkede Marker kommer dog mere frem, jo nærmere vi kommer Vejen By. Vi kommer lige Norden om "Enemærke" (1/4 af "Mangegaarden".) Vi gaar saa ind i Vejen By. Byens Led er ikke mere (der har været 3 ialt). Byens Gaarde og Huse gør et tarveligt Indtryk. Lave straatækkede Bindingsværkshuse er de næsten alle. Ingen Træplantning, kun smaa "Kaalgaarde". Paa venstre Haand har vi den anden Fjerdedel af " Mangegaarden", og nedenfor den er der ved Vejen en lille Dam ("Søllefarsdam"). En lille Vej fører til Veste Sørensens Gaard.
Vi hører en Vogn komme kørende gennem Aaen, der her bugter sig og gaar helt ind til Byen mod Nord 2). Der er ikke Tale om nogen Bro her, men et af de gamle Vad eller "Vaser" (Vadesteder). Vognen snegler sig langsomt op ad Gyden. Ind gennem Byen bliver Kørevejen bred og danner et større Stykke Gadejord.
Paa den sydlige Side ligger Gaard ved Gaard. Først har vi Peder Knudsens, saa Laust Pedersens Gaard 3). Den sidste er grundmuret og nylig flyttet dertil fra en lidt sydligere Plads. Manden 4) kaldes til daglig "Laust Smed", fordi hans Formand og Svigerfar, Anders Hansen, virkelig var Smed og blev til daglig kaldt "Anders Smed".
Vi gaar videre og kommer til Kroen. Det er dog ikke den rigtige gamle Krogaard, der ejedes af Sognefogeden Niels Jochum Termansen (d. 1816). Svigersønnen, Peder Thomsen, har bygget en ny Gaard med Krohold og Købmandshandel 5). Byvejens Nordside ligger ubebygget hen lige til Præstegaarden. Nede ved Aaen ser vi kun Tomterne af to smaa Gaarde, der er flyttet op til Byen.
Vi naar helt ud til Præstegaarden, en firelænget, lav Bindingsværksbygning. Laden ligger ud til Vejen, og gennem Køreporten kan vi kigge ind til den tarvelige Gaardsplads. Bag ved Stuehuset er der en lille Have med nogle høje Træer. (Der er endda et Stykke fra Haven ned til Aaen.)
Farverhuset findes ikke endnu. Mod Nord skimter vi Vejen Vandmølle, hvor Landinspektør Christen Poder bor. Mølleriets mange Hjul gaar rundt tit baade Nat og Dag, og Ejeren vil ikke bytte med Hovedgaarden Estrup.
Vi gaar tilbage til selve Byen. Der, hvor senere Frederik den Syvendes Sten rejser sig, ligger et langt, lavt Hus. Her. bor "gamle Karen Jochums". Karen (f. Søltoft) er Enke efter Sognefogden og bor her hos sin Søn Terman, "edsvoren Bomkarl ved Grænsetoldvæsenet", og sin Svigerdatter Kirsten Marie Sørensdatter 6).
Lidt længere nede ved Kirkevejen (eller Fortsættelsen af Byvejen) ligger der et pænt, grundmuret Hus med store Frugttræer ved. Det er 1/4 Del af omtalte ”Mangegaard”, og her bor Lars Smed 7). Hans Kone, Kirsten, er lægeklog og meget søgt for sine Raad for bulne Fingre. Hun er Anders Hansens Datter.
Saa kommer vi til Skolen med sin lavloftede Skolestue. Lige overfor ligger Peder Nymands og endelig "Kirkegaarden" 8). Enkelte Smaahuse ligger tæt ved Byvejen, og vi ser Tomterne af en udflyttet Gaard (Vorupgaard?). Op til Vejen (hvor den gaar mod Syd) ligger den gamle graa Kirke, og Kirkegaarden savner al træplantning og Hygge.
Her ender Vejen By. (I ældgammel Tid var her det ene Led.) Gaar vi videre mod Syd, skal vi gaa længe uden at møde Huse. Vi møder maaske en Drift Køer, der drives hjem til Landsbyen fra Udmarken. Enkelte Vogne kan vi møde, især i mørke Nætter. Det er Smuglere. "Grønhus" 9) er den første Bolig, vi kommer til. Og der er kun enkelte Huse herfra til Skodborghus Kro, hvor der findes Postholderi og Høkeri hos Hans Chr. Thomsen.
Askovvejen findes i Virkeligheden ikke (en Vej længere mod Nord fører derop forbi Skoven).
Der er ingen endnu, der drømmer om Stationen og den store Stationsby. Det er alt gemt i Fremtidens Taage.