Fra ældgammel Tid var der i Gamst (Gamsted), Andst Sogn, som i de omliggende Landsbyer mange Selvejerbønder, og man faar Indtryk af, at det var stærke og stoute Slægter, der vogtede og værgede deres Fædrenehjem. I Artiklen "Vore Folkevolde", optaget i Aarskriftet "Fra Ribe Amt" for 1920, nævner Søren Alkærsig de gamle Sletteboere i Andsted, Gamsted, Gjesten, Refsing, Veersted, Husted, Thorsted, Skodborg, Vejen, Læborg og Bække, som alle laa Vest for den gamle Folkevold "Trældiget". Volden, der er meget ældre end Godfreds og Margrethes Volde, er der endnu Levninger af. Sletteboerne i disse Egne opførte den sandsynligvis til Værn mod Skovboerne, der trængte frem fra de Østlige Landsdele.
Slægt efter Slægt segned` hen "paa Nornens Bud". Der kom Tider, hvor næsten alle Bønder, ogsaa paa disse Kanter, trællede under Hundepisken og sank ned i Armod. En forholdsvis god Tid oprandt under de danske Konger, der gennemgaaende var mildere Herrer end Herremændene. De allerfleste af Beboerne i Andst Sogn var til 1765 Fæstere under Koldinghus Rytterdistrikt.
Deres Ydelser bestod mest i Kørsler og Levering af Fourage til det kgl. Rytteri paa Koldinghus.
De allerfleste af "Kronbønderne" havde det alligevel smaat, saa der maatte den yderste Sparsommelighed til, ligeledes ubrydeligt Sammenhold. Naar en Bonde fra Gamst f. Eks. skulde til Kolding for at gøre Indkøb af Salt, Jern eller andre tarvelige Fornødenheder, fulgte de andre Bymænd gerne med. Det var især nødvendigt ved Vintertide for at være hverandre til Hjælp. Deres Vogne var jo skrøbelige og Vejene meget daarlige. I de mange Hulveje — dels igennem Skovene — maatte de være belavede paa at møde sultne Ulveflokke. Man kan tænke sig, at der var Glæde i Landsbyen, naar de alle kom godt hjem.
Efter Auktionen 1765 blev Kaarene vel ikke meget lettere; men det var langt mere tilfredsstillende at eje sin Gaard end selv det bedste Fæste. — I Andst og Gjesten Sogne blev Gaardene indkøbte til forskellige Priser, fra 90 til 110 Rdl. pr. Td. Hartkorn. Det var enkelte formuende Folk, der var Købere, og de solgte saa atter til vedkommende Bønder. (I enkelte Tilfælde købte Bønderne selv, f. Eks. i Ø. Gjesten.) Apoteker Eilschou i Kolding købte Store Andst, Købmand Wissing et Par Gaarde i Roved (de andre var under Estrup), Etatsraad Lowson i København købte Vester Gjesten, Refsing og Ravnholt, medens Kammerraad Richter fra Fredericia fik købt Byerne Gamst, Gejsing og Glibstrup.
Om Købet af Gamst By optegner Præsten Høstmark i sin Embedsbog ("liber daticus") følgende:
"Gamst Bye blev paa den kgl. Aution kiøbt af Kammerraad Ricter i Fredericia for 100 Rdlr. pr. Tdr. Hartkorn, og siden bemelte Kammerraad Ricter giorde dette Kiøb alene for at vinde derved og hand ønskede intet hellere, end Bønderne selv skulde Kiøbe sig og gifve hannem en forsvarlig Profit, saa brugte hand, for at naae sit Øiemed hermed, mange Kneb. Ex. lod hand dennem ofte ordre til at Kiøre for sig, snart hist, snart her, og siden denne Kammerraad Ricter paa en kongl. Aution hafde Kiøbt Kongens Dyrehauge ved Kolding, loed hand der slaae Faunebrende og befalede Gamst Beboere, endog Skiertorsdag og Langfredag, at Kiøre Brende ned til Stranden, item hand tog deres Sønner til Soldater ved en Foged, som hed Fugl, item hand loed dem ofte ved denne sin Fuldmægtig Fugl sige, at ifald de ej kom og Kiøbte sig selv, vilde han selge deris Gaarde til andre, der selv skulle beboe dem og disse udjages. Ved disse og mange andre Trusler indjaget hand de arme Beboere en Frygt, saa de endelig kiøbte sig selv; de som løb hen og kiøbte sig, maatte gifve 10 Rdlr. til Fordeel af hver Tdr. Hartkorn, men de som blefve tilsidst fik bedre Kiøb efter et Par Aars Forløb. Jeg som i denne Tiid var Præst og boede her i Byen, kand ei beskrifve dend Elendighed, som paa samme Tiid fandtes baade blandt Mænd og Qvinder; thi at gaae ind i et Kiøb, hvoraf de ei saae at kunne svare Renterne, var tungt, og at blifve under denne Ricters Regiering medførte daglig Sorrig, Uroe og Armoed, som endnu var tungere, hvoraf enhver gierne ønskede at blifve udløst."
Det kunde have været rart at vide noget nærmere om Gamstboernes aandelige Synskreds. Helt uden Betydning har det vel ikke været, at deres Sognepræst boede "midt iblandt sit Folk", saa de daglig kunde søge Raad og Trøst hos "Far", forsaavidt der var noget at hente hos ham. De mest bekendte af deres Præster var vel Høstmark og Junghans.
Jens Nielsen Høstmark var deres Præst i en Menneskealder, fra 1759 til 1793. Han omtales som en fortræffelig Mand. Anders Simonsen skriver i sin Bog om Andst og Gjesten Sogne: "Pastor Høstmark var en rettroende nidkær Herrens Tjener, der virkede meget til det kristelige Livs Fremme i Menighederne". Skønt Bevægelsen tabte sig noget efter hans Afgang, mener A. S., at "det ægte bærer dog sin Frugt gennem Tiderne". Vi ved ikke stort om de enkelte Hjem i Gamst; men vi maa gaa ud fra, at denne Præsts Forkyndelse og daglige Færd har haft Indflydelse paa det aandelige Liv, ikke mindst i Gamst.
Caspar Frederik Junghans virkede og boede i Gamst i hele 40 Aar, fra 1793 til 1833. Selv om hans Forkyndelse var af mindre Værd, havde han dog mange gode Egenskaber, der gjorde ham til en god Raadgiver i det daglige Liv, ikke mindst i de vanskelige Tider. Om denne Præst fortæller Pastor Schousboe-Jensen meget udførlig i "Fra Ribe Amt" (1907—08—09).